Ekstrakanalen

Viasat Ultra HD på Ekstrakanalen resten af 2016

Hermed nogle svar på nogle spørgsmål vedrørende muligheden for at modtage Viasat Ultra HD

Værd at vide om den nye Viasat Ultra HD-kanal
Q: Kan man se kanalen uanset hvilken tv-løsning man har?
A: Nej, kanalen er ikke tilgængelig via Stofa MitTv eller FritValg. Den vises udelukkende på Ekstrakanalen i resten af 2016 og er derefter udelukkende en del af tv-pakke 3 

Q: Kan man se kanalen via SmartTv-boksen?
A: Man skal skifte til almindelig tv-visning for at kunne se kanalen. De fleste medlemmer med SmartTv-bokse har dog stadig mulighed for at se kanalen, udenom deres SmartTv-boks. Læs hvem og hvordan herunder. 

Q: Hvad gør medlemmer med Arris-boks (den nyeste)?
A: De har mulighed for at se Ultra HD-kanalen udenom boksen: 

  • De skal bruge en såkaldt splitter og et kabel, så både boksen og kabel til tv kan tilsluttes. 
  • Splitteren sættes i antennestikket på væggen og kablet føres fra splitteren og op i tv’et. 
  • Herefter skiftes indgang på tv´et – tryk på ”source” og vælg ”tv”
  • Lav en digital kanalsøgning, for at finde frem til kanalen
  • På den måde kan medlemmet se kanalen, uden at skulle koble boksen fra

 

Q: Hvad gør medlemmer med 19xx boks?
A: De har mulighed for at se Ultra HD-kanalen udenom boksen:

  • De skal blot skifte ”source” på tv’et, så det ikke længere er boksen, der styrer tv’et.
  • Derefter skal medlemmet lave en digital kanalsøgning, for at finde frem til kanalen.

 

Q: Hvilke medlemmer kan ikke se kanalen?
A: Fiber-medlemmer med IP-pakker har ikke mulighed for at se Ultra HD-kanalen.  

Q: Kan alle der har Stofas Ekstrakanalen se Ultra HD-kanalen?
A: Nej, det kræver også at medlemmet har et Ultra HD-tv.  

Q: Hvad sker der, hvis ikke man har et Ultra HD-tv?
A: Så vil man have sort skærm på Ekstrakanalen resten af 2016. 
Implementeringen af Ultra HD kan sammenlignes med lanceringen af HD, hvor medlemmer,,der ikke havde et HD-tv dengang også oplevede sort skærm på HD-kanalerne.

 

Kanalen kan ikke ses via SmartTV-boksen, og derfor er den fjernet derfra. Herunder info om hvad det i praksis beyder  

Q: Er der sket ændringer i kanallisten?
A: Ja, det er der for medlemmer med SmartTv-boks 

  • Da vi har fjernet Ekstrakanalen fra kanallisten på boksen, har de resterende kanaler rykket sig. Det vil sige, at de fleste kanaler er rykket en plads op i forhold til deres oprindelige plads.
  • Vi arbejder pt. på en løsning, så vi atter kan tilføje Ekstrakanalen til kanallisten på boksen og hvor kanalerne rykker tilbage til deres oprindelige kanalplads. 

Q: Kan man se Ultra HD-kanalen via WebTv?
A: Ja, nu kan man også se kanalen via WebTv. Kvaliteten vil dog blive komprimeret til standard HD-kvalitet.

  • Da vi lancerede kanalen, kunne man ikke se den via WebTv, men det er nu blevet gjort muligt.
  • Det betyder også, at de medlemmer, som ikke har mulighed for at se kanalen via tv’et (fiber-kunder med IP-pakker, medlemmer uden et Ultra HD-tv eller medlemmer, der ikke vil bruge tv’et udenom boksen), nu har mulighed for at se indholdet på kanalen i HD-kvalitet.